BobleBoble

Koncepter · Til små og mellemstore virksomheder

I gang hos salgspartner

Company Level – virksomhedens virtuelle direktion

De fleste mindre virksomheder har tallene, men ikke en direktion til at læse dem. Company Level giver virksomheden en AI-drevet salgsdirektør, marketingdirektør, økonomidirektør og CEO, der læser dens egne data, skriver rapporterne og foreslår konkrete tiltag.

Salgsprojektet

Det første koncept, der er ude hos en partner

Company Level er det koncept, BobleBoble-modellen er bygget på. Salgsprojektet drives i dag af vores partner CmpGme ApS, som har kunderne og salget, mens vi står for teknik, drift og videreudvikling. Det er sådan, hvert af de andre koncepter også er tænkt.

Produktet har hidtil heddet Company Game og skifter navn til Company Level. Adresse og navn i produktet følger med i den kommende tid.

Hvad den gør

Fire direktører, der læser virksomhedens egne tal

Alt her er i drift i dag.

  • Data fra virksomhedens egne systemer

    Webshop og salgssystem, annoncer på Meta og Google, Google Analytics, nyhedsbreve, bank og sociale medier – eller filer med Excel og CSV.

  • Nøgletal måned for måned

    Omsætning, kunder, gennemsnitskurv, kundeanskaffelsespris, kundelivstidsværdi, frafald og marketingomkostninger pr. kanal – med en forklaring af, hvordan hvert tal er beregnet.

  • Rapporter skrevet af AI

    Ugentlige og månedlige rapporter fra salg, marketing og økonomi, samlet i en ledelsesrapport – på virksomhedens sprog og med mulighed for oplæsning.

  • Udsendelses-studio

    Færdige forslag til mails og opslag med kupon, og effekten måles på omsætningen bagefter.

  • Økonomi og likviditet

    Bankforbindelse, automatisk kategorisering af posteringer og likviditet dag for dag frem i tiden.

  • Direktionsmøder og chat

    Tal med hver direktør, eller hold et direktionsmøde, hvor rollerne udfordrer hinanden og afslutter med referat og beslutningslog.

AI i produktet

En dirigent, der sætter de rigtige modeller på opgaven

En AI-dirigent planlægger hver rapport, lader flere modeller skrive afsnittene parallelt og kvalitetstjekker resultatet. Al virksomhedens data er indekseret, så svarene bygger på dens egne tal og tekster – aldrig på andre virksomheders.

Virksomheden kan koble sin egen AI-assistent til Company Level og spørge til sine tal derfra, med samme rettigheder som i appen.

Fakta

Hvor konceptet står i dag

Platforme
Web-app i drift. iPhone-app i intern test. "Forbind din AI".
Målgruppe
Små og mellemstore virksomheder med webshop eller abonnementssalg, også koncerner med flere afdelinger eller brands.
Forretningsmodel
Abonnement pr. måned i pakker efter behov, med gratis prøveperiode. Salget drives af partneren CmpGme ApS.

Vil I tage det næste koncept ud på markedet?

Company Level er i gang. De fem andre koncepter venter på deres salgspartner.